Poesi-værksted

Talerens tilstande
drømmer vi gøren og laden
og sang af det gamle
vi ville måske mene: Dens morgen
som gør os skabende,
skønt noget tørrer
er det dens fællesskab
fået ind tavshed af feberen
også miner væsker og lader sig
kæmpe tilbage, som stemmer der intet
har at vågne i de striber
men blot også er lukkede;
det som bløder hvis det lukker
og også ad nogen anden hjerneblødning
bliver det rosende.