I fælles feber begynder hun at sige ophidselsens
historiske personer hun begyndte hun mente hendes
nerver frem i sin form og gjorde de festlige
flader under loven det ophidsede gitte ved
alle parasitter og hun ankom forskræmt for ro lad
ikke mig gøre stille til de våde former sank hun
de bearbejdede det opad klangenes betydning forsvandt julia af sit
døve menneske gitte sugede julia i gang under denne idé og slikkede
sit eget vågnende grundlag af den sort
stønnede han til yderligere i hende som han kunne længe
sved hun af alle duer for huden med sin ophidsende
hvid fra nogle stød sved hun og hun grundlagde
tanken i sine festlige klange endnu havde du passé fundet
vågendrøm til gittes hendes hovede hendes
endymion hans tid og gittes ømhed fik deres
handlinger med at sanse og saften flammede samtidigt af hendes
den frygtelige gradskala klæbede ind hans gudinde som saft fra
dens tiltagende former du passé fik snart en hendes
situation rystede som efter skrænt inden hun klæbede til
som redet i landskabet og denne hånd som i hun trak det
evigt i månen i sig.



+

Om poesi-generatoren

Generatoren er lavet af Bo Pedersen, som er Ph.D. studerende i Kognitiv Psykologi ved Cornell University i USA.

+

Abonnement på nyheder

Få de seneste nyheder direkte i din indbakke.

Indtast din e-postadresse for at tilmelde, afmelde eller redigere din tilmelding.




Få det maksimale ud af ordbøgerne - installer søgetjenesterne i Firefox