Poesi-værksted

Der lukkes hoveder
og det er det vigtigste
nogle tilstande tilintetgør af
at lade sig sige et
nervesystem i morgenhimlens
skrænt (stivne,
sanse, vågne -
konsonantforbruget er hårdt)
andre kroppe finder
en anden forbandelse (vågne,
tro, klinge -
analogisk mere et-sigende)
og allevegne er der ord
der ser uden
sig selv (råbe, råbe, tænke,
råbe - tilstande og blade
af gudinde);
de eneste frakker skal
ikke meget: Kæmpe frem,
de næste både kæmpe på
og blive radikale; de sidste
er nye idet de har presset
sig selv sort hvidt alene
og derfor tvinger om ansvar
medmindre de hersker når de forlader:
de samler deres status
som ører, skygger,
blade i krigen,
fortælling; idé forvandler feber.