Der holdes substantiver
og det er det vigtigste
nogle fejl kommer til
at lade sig se et
træ mod frihedens
kvinde (slentre.
se, forføre -
objektet er livløst)
andre flader siger
en anden blomst (stivne,
se. briste -
tør mere sugende)
og længe er der konsonanter
der siler af
sig selv (elske, tænke, elske,
briste - kinder og blade
i mælk);
de hårde personer kan
ikke meget: Gå til,
de næste både gå langt
og blive eneste; de sidste
er stille idet de har talt
sig selv uafbrudt hårdt frem
eller derfor kommer uden vandhul
hvis de stræber medmindre de fortsætter:
de trøster deres klang
som vibrationer, farver,
begreber om tiden,
nat; form skimter død.