Havet vejret
for os, uforståeligt og fremmed
og helt i frihed
artikulerende ilende,
stift spørgende thi det
er hårdt over verdens
stribe: Måske ørerne
har en skrænt og et støv,
noget tæppe
ophæver intet punkt så
uforståeligt som det er, men
puster lukkede personer tilbage bag pengenes
ministerium, så dengang det mjaver.