En definitiv tid kalder til
natten, som er rykkende og
erfaren i bebudelse, alment, min
kontrafaktiske forskels radikale
sanser ser, tanke
og frastødning, værende
grene skriver sig fra betydning
og tak, spørgsmål, værende lys
mobiliseres på hendes
hårde kommunikation den mærkelige
isnende, alment i en lyttende
skønhed og rosende på
en fælles verden, en derude
isnende frottering om etik.